Nyhed - detaljer

Nyhed  Indbydelse til fælles TCsamling
Kategori  Andet
Beskrivelse  Kære alle o-løbere i TC-Sjælland!
I weekenden, fredag d. 25. – søndag d. 27. august, afholder DOF fælles talentcentersamling. Det foregår på
Stenderuphalvøen, hvor der i samme weekend afvikles JFM stafet og lang.
I forbindelse med weekenden afvikler Kolding OK en aftensprint i Sønder Bjert, da vi er i WOC 2020
sprintland ;-). Det er i øvrigt på Sønder Bjert Skole, at TC samlingen har sit udgangspunkt.
Juniorlandstræner Jeppe Rud har sat foreløbig dagsorden for samlingen.
-Fredag: Løberne ankommer til sprinten, bagefter spises der medbragt madpakke og et
oplæg fra juniorlandstræner/landsholdsløber.
-Lørdag: JFM stafet om formiddagen (træning 1). Eftermiddagen består af løbeøvelser i
30 min (træning 2) og et oplæg fra juniorlandstræner/landsholdsløber. Aften, oplæg fra
juniorlandstræner/landsholdsløber og social hygge.
-Søndag: JFM lang, samlingen er slut efter målgang.
Der er ca. 89 løbere i de 4 talentcentre. Og det vurderes at op til 60 løbere deltager.
Styregruppen i TC Syd er sammen med juniorlandsholdsteamet praktisk arrangør af weekenden:
Bespisning fra lørdag morgen til søndag frokost, inkl. kagebagning mm.
Overnatningen på Sønder Bjert skole
Alle løbere fra TC-Sjælland skal – helst klubvist - selv sørgefor transport til Stenderup-området og retur,
samt intern transport til stævnepladserne.
Aht. vores økonomi, og den meget stramme tidsplan det medfører, har vi besluttet at der i år ikke vil blive
arrangeret fælles bustransport.
Vi vil i stedet opfordre de enkelte klubber til selv at sørge for transport af de unge løbere. Hvis der er nogle
der ikke kan få kørelejlighed, vil vi sørge for at leje en minibus eller 2. Vi regner med at transport vil koste
300 kr. pr. deltager. De enkelte chauffører vil tilsvarende blive refunderet for benzin- og broudgifter.
Forventet ankomst til Sønder Bjert skole kl. 20 fredag aften. Da aftensprinten ikke er en del af DOF-
arrangementet, er det op til de enkelte deltagere, om de har lyst og tid til at deltage her.
Chauffører og hjælpere er velkomne til at sove på skolen (hårdt underlag), og vil kunne spise med (hvad
dette koster vides ikke pt.). Venligst meld tilbage hvis dette ønskes.
Tilbagemelding om transport og tilmelding til overnatning på skolen bedes sendt klubvist til undertegnede
senest den 15. august.
Tilmelding til JFM-løbene foregår via O-service som sædvanlig (tilmfrist d. 18/8).
På TC-styregruppens vegne
John H. Petersen
mail@fam-petersen.eu
Opretter
Oprettet 2017-08-04 14:24:52
Rettet Af
Rettet den 2017-08-04 14:26:33
Denne nyhed er vist 300 gange
Send besked om denne nyhed til en ven.

Send den til E-mail :

Skriv dit navn :

Evt besked :

For at beskytte mod brug af denne side til mail SPAM er det nødvendigt at indtaste følgende kodeord præcist nedenfor: lasoivueq

<< forrige | næste >>

Vis nyhedsliste


Siden vedligeholdes af Anders Klinting og er sidst rettet 2012-07-20 15:54:42
Der har været 137061 hits på denne side siden 1. august 2002